Jeg er enig i din bekymring og har mange af de samme tanker. Jeg synes også det er virkelig træls at der er den her splittelse, men jeg læser det lidt som en larmende minoritet. Jeg tror jeg har hørt at dette “Røde Venstre” (den gruppe som synes man stadig skal støtte DFLP som deltog i angrebet d. 7. oktober sidste år) kun har omkring 100 medlemmer og kun nogle af dem er også medlemmer af Enhedslisten.
Enhedslisten er blevet mindre “ekstrem” som jeg ser det, især efter Brexit og Ruslands invasion af Ukraine. Enhedslisten er ikke længere direkte imod EU og NATO, selvom de ønsker visse ændringer (og det kan der faktisk være gode grunde til, fx EUs opdeling af kommission og parlament). Enhedslisten støtter heller ikke mere organisationer som DFLP, det var vist det der blev vedtaget ved sidste årsmøde. Det er den beslutning som disse Røde Venstre ikke accepterer, selvom det blev demokratisk besluttet af partiet ved årsmødet.
Jeg mener også at de har fjernet enhver reference til revolution og den slags fra deres partiprogram - det er ikke længere deres mål, så vidt jeg forstår.
Man kan så spørge sig selv hvordan de er forskellige fra fx SF og det har jeg også spurgt mig selv om tit. Jeg tror hvis man sammenligner med SF, så er EL mere kritiske over for EU og NATO (dog ikke direkte imod) og så er de mere “principfaste”. SF er mere villige til at indgå kompromisser og stemmer derfor af og til for ting som man umiddelbart ikke kan lide på venstrefløjen (men får så til gengæld noget andet indflydelse på forslaget). Jeg ser EL som mere idealistisk/principfast i den forstand at de ikke er lige så villige til at indgå kompromisser hvis der er en “deal breaker” i forslaget som de aldrig kunne stemme for. Hvilken fremgangsmåde man så er mest til, det må man selv vurdere.
EL og SF er også organisatorisk forskellige. Så vidt jeg forstår så leder SFs folketingsgruppe partiet, mens at ELs folketingsgruppe er underlagt ELs hovedbestyrelse, som er valgt af ELs medlemmer. Så der er nogle forskelle på magt-fordelingen i partierne også.
Jeg synes personligt også at det er et svært valg, men jeg synes ikke at denne “Røde Venstre”-gruppe er den mest betydende forskel, og igen, jeg læser det mest som en larmende minoritet som medierne elsker at blusse op til “stor intern splittelse!!1!”. Der er andre forskelle mellem EL og de andre røde partier som betyder langt mere politisk end denne lille larmende gruppe.
Tak for skrivet. Ja, jeg tænker også det er meget blæst op (baseret på min erfaring om medier), men ville lige spørge. Det er jo ikke fordi Ø er de eneste der har nogle galninge i fløjene, det har mange partier.
Jeg er enig i din bekymring og har mange af de samme tanker. Jeg synes også det er virkelig træls at der er den her splittelse, men jeg læser det lidt som en larmende minoritet. Jeg tror jeg har hørt at dette “Røde Venstre” (den gruppe som synes man stadig skal støtte DFLP som deltog i angrebet d. 7. oktober sidste år) kun har omkring 100 medlemmer og kun nogle af dem er også medlemmer af Enhedslisten.
Enhedslisten er blevet mindre “ekstrem” som jeg ser det, især efter Brexit og Ruslands invasion af Ukraine. Enhedslisten er ikke længere direkte imod EU og NATO, selvom de ønsker visse ændringer (og det kan der faktisk være gode grunde til, fx EUs opdeling af kommission og parlament). Enhedslisten støtter heller ikke mere organisationer som DFLP, det var vist det der blev vedtaget ved sidste årsmøde. Det er den beslutning som disse Røde Venstre ikke accepterer, selvom det blev demokratisk besluttet af partiet ved årsmødet.
Jeg mener også at de har fjernet enhver reference til revolution og den slags fra deres partiprogram - det er ikke længere deres mål, så vidt jeg forstår.
Man kan så spørge sig selv hvordan de er forskellige fra fx SF og det har jeg også spurgt mig selv om tit. Jeg tror hvis man sammenligner med SF, så er EL mere kritiske over for EU og NATO (dog ikke direkte imod) og så er de mere “principfaste”. SF er mere villige til at indgå kompromisser og stemmer derfor af og til for ting som man umiddelbart ikke kan lide på venstrefløjen (men får så til gengæld noget andet indflydelse på forslaget). Jeg ser EL som mere idealistisk/principfast i den forstand at de ikke er lige så villige til at indgå kompromisser hvis der er en “deal breaker” i forslaget som de aldrig kunne stemme for. Hvilken fremgangsmåde man så er mest til, det må man selv vurdere.
EL og SF er også organisatorisk forskellige. Så vidt jeg forstår så leder SFs folketingsgruppe partiet, mens at ELs folketingsgruppe er underlagt ELs hovedbestyrelse, som er valgt af ELs medlemmer. Så der er nogle forskelle på magt-fordelingen i partierne også.
Jeg synes personligt også at det er et svært valg, men jeg synes ikke at denne “Røde Venstre”-gruppe er den mest betydende forskel, og igen, jeg læser det mest som en larmende minoritet som medierne elsker at blusse op til “stor intern splittelse!!1!”. Der er andre forskelle mellem EL og de andre røde partier som betyder langt mere politisk end denne lille larmende gruppe.
Tak for skrivet. Ja, jeg tænker også det er meget blæst op (baseret på min erfaring om medier), men ville lige spørge. Det er jo ikke fordi Ø er de eneste der har nogle galninge i fløjene, det har mange partier.