Pelle Dragsted, politisk ordfører for Enhedslisten, vil tage et opgør med private sundhedsforsikringer i Danmark, som han mener skaber ulighed og undergraver det offentlige sundhedsvæsen. Han kalder systemet “udansk” og “usolidarisk”, fordi forsikringspatienter kan springe over ventelister til speciallæger, hvilket skubber dem med størst behov – ofte dem uden forsikringer – bagud.

Dragsted mener, at sundhedssystemet skal være frit og lige tilgængeligt for alle, og at private forsikringer fremmer en snigende privatisering af sundhedssektoren. Selvom Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler at beholde forsikringerne, fordi de frigør ressourcer til det offentlige, er Dragsted uenig. Han hævder, at ressourcerne i stedet udhules, og ønsker at begrænse speciallægers mulighed for at behandle privatbetalende patienter.

Han argumenterer for, at sundhedsforsikringerne skaber et A- og B-hold i samfundet, og at flere behandlinger – som tandlæge og fysioterapi – bør dækkes af den offentlige sygesikring. Enhedslisten vil fremføre deres forslag under kommende sundhedsforhandlinger, med målet om at styrke den offentlige sygesikring og sikre lige adgang for alle danskere.

  • EvilCartyen@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    arrow-down
    1
    ·
    2 months ago

    Jeg har ikke noget problem med privat praksis, men de bør aflønnes med samme takst som i det offentlige og uden brugerbetaling. Jeg synes det samme med privatskoler; det skal være ligetil at lave en privatskole, men det skal være på samme præmisser som det offentlige og altså uden egenbetaling.

    Alt andet er pay to win.

    • SorteKanin@feddit.dkM
      link
      fedilink
      arrow-up
      3
      ·
      2 months ago

      Jeg har ikke noget problem med privat praksis, men de bør aflønnes med samme takst som i det offentlige og uden brugerbetaling

      Jeg kan igen godt se motivationen, men tager man ikke noget frihed væk fra folk når de ikke har mulighed for at finansiere (via brugerbetaling) en lægepraksis/skole som de vil have den? Men det er måske ikke en frihed der betyder så meget? Det er jo kun dem der er ressourcestærke (og dermed allerede har meget frihed på anden vis) der har mulighed for at give den finansiering.

      • EvilCartyen@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        5
        arrow-down
        1
        ·
        2 months ago

        Jo, man fjerner meget frihed fra folk - men det er desværre så samfundsomstyrtende med pay to win i et samfund som det danske at det er prisen man må betale. Der er ingen motivation til at gøre folkeskolen eller sundhedsvæsenet bedre hvis dem med ressourcer - som oftest også er aktive i politik - bare kan betale sig fra det.