Aldrig i statistikkens 28-årige levetid har danskernes forbrug af fødevarer været lavere målt i faste priser. Inflationen har fået folk til at skrue ekstremt meget ned, vurderer Dansk Erhverv.
Artiklen rapporterer om en markant stigning i priserne på fødevarer i Danmark, hvilket har ført til, at danskerne har købt mindre og billigere mad. I 2022 købte en gennemsnitlig dansk familie fødevarer for 8,7% mere end året før, men når tallet renses for inflation, var der faktisk tale om et fald på 2,9%. Den årlige forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at folk brugte flere penge på mad, men købte reelt set mad for en lavere værdi end året før.
Udviklingen er bemærkelsesværdig, da den gennemsnitlige husholdnings forbrug af fødevarer i faste priser sidste år faldt til det laveste niveau siden 1994, hvor Danmarks Statistik begyndte at lave undersøgelsen.
Årsagerne til det lavere forbrug i faste priser inkluderer både en skift til discountprodukter og en reduktion i antallet af købte varer. Inflationen steg markant i 2022, nående over 10% i efteråret, primært på grund af voldsomme prisstigninger på fødevarer.
Danskernes reaktion på prisstigningerne inkluderede ændringer i madplaner og generel sparsommelighed. Ifølge Tore Stramer, cheføkonom fra Dansk Erhverv, er det usædvanligt at se så store omvæltninger i forbruget, og han påpeger, at danskerne har skruet ned for deres faktiske forbrug af fødevarer på grund af inflationen.
Fuldmægtig Solange Lohmann Rasmussen fra Danmarks Statistik bekræfter, at tallene viser, at fødevareforbruget målt i faste priser aldrig har været lavere.
Prisstigningerne har også påvirket forbruget af elektricitet, gas og andet brændsel, hvor trods en stigning i kroner og øre, faldt det faktiske forbrug med 10,5%.
Til trods for den kraftige inflation er danskernes opsparing stort set uændret, hvilket indikerer, at folk har valgt at ændre deres forbrug i stedet for at bruge af deres opsparing.
På trods af det lavere madforbrug er den gennemsnitlige husstands samlede forbrug vokset en smule, også renset for inflation, med 0,4%. Dette skyldes blandt andet fortsat interesse i at bruge penge på oplevelser, selv i lyset af inflationen.
Tore Stramer forventer dog, at det lave madforbrug ikke vil vedvare, og de første tal for det efterfølgende år tyder på, at forbruget langsomt stiger igen, når inflationen stabiliserer sig. Han antager, at forbrugerne vil vende tilbage til deres tidligere forbrugsvaner.
Artiklen rapporterer om en markant stigning i priserne på fødevarer i Danmark, hvilket har ført til, at danskerne har købt mindre og billigere mad. I 2022 købte en gennemsnitlig dansk familie fødevarer for 8,7% mere end året før, men når tallet renses for inflation, var der faktisk tale om et fald på 2,9%. Den årlige forbrugsundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at folk brugte flere penge på mad, men købte reelt set mad for en lavere værdi end året før.
Udviklingen er bemærkelsesværdig, da den gennemsnitlige husholdnings forbrug af fødevarer i faste priser sidste år faldt til det laveste niveau siden 1994, hvor Danmarks Statistik begyndte at lave undersøgelsen.
Årsagerne til det lavere forbrug i faste priser inkluderer både en skift til discountprodukter og en reduktion i antallet af købte varer. Inflationen steg markant i 2022, nående over 10% i efteråret, primært på grund af voldsomme prisstigninger på fødevarer.
Danskernes reaktion på prisstigningerne inkluderede ændringer i madplaner og generel sparsommelighed. Ifølge Tore Stramer, cheføkonom fra Dansk Erhverv, er det usædvanligt at se så store omvæltninger i forbruget, og han påpeger, at danskerne har skruet ned for deres faktiske forbrug af fødevarer på grund af inflationen.
Fuldmægtig Solange Lohmann Rasmussen fra Danmarks Statistik bekræfter, at tallene viser, at fødevareforbruget målt i faste priser aldrig har været lavere.
Prisstigningerne har også påvirket forbruget af elektricitet, gas og andet brændsel, hvor trods en stigning i kroner og øre, faldt det faktiske forbrug med 10,5%.
Til trods for den kraftige inflation er danskernes opsparing stort set uændret, hvilket indikerer, at folk har valgt at ændre deres forbrug i stedet for at bruge af deres opsparing.
På trods af det lavere madforbrug er den gennemsnitlige husstands samlede forbrug vokset en smule, også renset for inflation, med 0,4%. Dette skyldes blandt andet fortsat interesse i at bruge penge på oplevelser, selv i lyset af inflationen.
Tore Stramer forventer dog, at det lave madforbrug ikke vil vedvare, og de første tal for det efterfølgende år tyder på, at forbruget langsomt stiger igen, når inflationen stabiliserer sig. Han antager, at forbrugerne vil vende tilbage til deres tidligere forbrugsvaner.